Alarmmodul
Modulet er ekstraudstyr i PS4CenterMAX
Alarm-ID
Al alarmbehandling i PS4CenterMAX's alarmmodul forudsætter
naturligvis at PS4CenterMAX kan genkende understationen, som sender
alarmen. Man sikrer sig at denne betingelse er opfyldt ved at sende UnderstationUID til stationen:
klik på ikonen
og vælg: Skriv alarm-id til understation.
Alarmliste
Alle alarmer der modtages i PS4CenterMAX's alarmmodul
fra en understation udskrives i alarmlisten.
Listen kaldes frem i rullegardinmenuen: Vis/Alarmliste eller
med funktionstasten F9.
Når der modtages en ny alarm vil en "lysdiode" blinke i statuslinien.
Det vil den fortsætte med indtil alle ny alarmer er kvitteret.
Konfiguration af alarmering
Konfigurering af alarmer sker fra to sider. Den første
er den side af alarmeringen der er generel for PS4CenterMAX og altså
handler om en konfigurering, som er anvendelig af alle understationer.
Den anden side omhandler konfigurering for den enkelte understations alarmer en for
en. Den generelle konfiguration aktiveres med Konfiguration/Alarmering…
Den omfatter valg af Kommunikations
profil, valg af og konfigurering af Alarmprofil
og endelig valg af og konfigurering af Alarmenhed.
Kommunikations profil
Kommunikationsprofilen er en af de kommunikationsprofiler
der iøvrigt anvendes i PS4CenterMAX. På dette sted
skal man blot vælge én og bestemme om den skal være
aktiv eller ej. Hvis den skal anvendes til modtage alarmer fra understationer
skal den være aktiv.
Alarmprofil
Hvad der udover udskrivning i alarmlisten skal ske med en specifik
alarm afhænger af hvilken alarmprofil man knytter til alarmen.
Alarmprofilerne oprettes i PS4CenterMAX. Der kan eksempelvis være
oprettet én profil til kritiske alarmer og én profil
til normale alarmer. Alarmprofilen fortæller hvornår
der skal ringes til hvem når en alarm modtages.
"Hvornår" er et tidsrum i timer og minutter på
en eller flere ugedage.
"Hvem" er en alarmenhed.
Alarmprofilen fortæller også hvad der skal ske
hvis et opkald mislykkes, hvornår der skal kaldes op igen og om
det skal være til den samme eller til en anden alarmenhed
Alarmenhed
Alarmenheden indeholder de oplysninger som PS4CenterMAX
anvender til at lave et alarmopkald. Det vil sige enten et telefonnummer
eller en E-mail adresse, en kommunikationsprofil (se Opretning
af kommunikationsprofil) og forskellige oplysninger til driveren. Der
kan eksempelvis være oprettet: Vagthavendes SMS, Formandens
SMS, Sams OPS, elektrikkeren og e-mail til formanden;
som anvendes alt afhængigt af hvem der skal have hvilke beskeder. Alarmenheden
benyttes i alarmprofilen.
Konfiguaration for understation
Denne konfigurering begynder med at man finder understationen i navigatoren,
højreklikker på den og vælger: Alarmindstillinger. Dernæst
åbnes et vindue hvor man kan konfigurere alarmerne en for en.
Med knappen
åbnes en liste med alle stationens aktiverede alarmer. I listen
kan man vælge hvilke alarmer der skal give anledning til alarmopkald
fra PS4CenterMAX. Valgte alarmer kan fjernes igen ved at man klikker
på knappen
For den eller de valgte alarmer (på billedet er det Nr.32 MAX
NIV RENTVAND) kan man vælge hvilken alarmprofil
der skal anvendes når alarmen kommer (0→1) og hvilken der skal anvendes
når alarmen forsvinder (1→0) På billedet anvendes alarmprofilen:
Kritiske alarmer når alarmen kommer og der anvendes ingen alarmprofil
når alarmen forsvinder (der sker ingen alarmering).